Hvad kan man se?
Fra toppen af Bovbjerg Fyr kan du se hele horisonten rundt. Der er masser at gå på opdagelse i. Men begynd med det store overblik mod nord, øst, syd og vest. Her er noget af det, du kan se. Print teksten ud og tag den med op i fyrtårnet.
Du kan også bare prøve at tælle, hvor mange kirker du kan få øje på fra fyrets top. Nogen siger, at man kan se hele 28 kirker.
Mod Nord
Erik Heides skulptur Hyrden
Erik Heides skulptur ”Hyrden” fra 2006 blev stillet op ved Bovbjerg Fyr i 2008. Det er en deponering fra Ny Carlsbergfondet. Skulpturen er hugget i sort svensk diabas. Bronzealderens hyrdefolk byggede den kuplede oldtidshøj, som hyrden står ved. Han ser ud over havet ligesom fyret.
Christen Bergs Mindesten
Politikeren C. Berg lagde grunden til det danske folkestyre, markeret ved Systemskiftet i 1901. Nu kom flertallet, bondepartiet Venstre, til magten i stedet for godsejerne. C. Berg blev født 1829 på gården Sdr. Bjerg i Fjaltring; han døde i 1891. Stenen blev rejst i 1902 på étårsdagen for Systemskiftet midt inde på en mark nord for fyret.
Blå bunker
En tysk bunker fra 2. Verdenskrig. Den blev malet lyseblåt som en del af et kunstprojekt ”Linien – Lyset”, der markerede 50 års fred i Europa i maj 1995. Begrebet Linien symboliserer Atlantvolden, Hitlers fæstningsværk fra Nordkap i Norge til den fransk-spanske grænse. Lyset hentyder til den spontane danske reaktion på fredsbudskabet 4. Maj 1945 – at sætte lys i alle vinduer. ”Hvornår bliver denne bunker ét med himlen”, står der på den.
Det sorte sommerhus
Engang lå her et ganske almindeligt lille hus, ligesom de andre på Fyrvej. Det hed Bovlund og blev bygget i 1895 af en mand, der måtte flytte længere ind, fordi havet åd hans jord. Fra 1958 til 1980 havde maleren Carl-Henning Pedersen sit atelier her, mens han arbejdede på sine store keramiske værker. Derefter blev det købt af Galleri Asbæk i København, som opførte et sort hus med store vinduesruder i stedet for. Nu lejes det ud til turister.
To små hvide standere på marken
På marken lige nord for Bovbjerg Fyr står en lynpejlestation. Herfra kan DMI få nøjagtige data om et lyns position, tidspunkt og strømstyrke. Når meteorologen i TV’s vejrudsendelse kan vise et bevægeligt kort over lynnedslag i hele landet, så stammer oplysningerne fra en samtidig registrering af lynudløsningerne fra et net af pejlestationer i hele landet. Der er seks i alt, Sindal, Bovbjerg, Rømø, Hellebæk, Gedser og Rønne. Lige ved siden af lynmåleren har DMI sat en regnmåler op.
Et mærkeligt tårn
På den gamle støbeplads syd for Ferring By står ét af Kort- og Matrikelstyrelsens referencepunkter. Det kaldes også ”et stabilt fikspunkt”. Det er en betonklods, som er gravet omkring 2,5 meter ned i jorden, så den ikke bevæger sig det mindste. Ovenpå sidder en GPS, der bruges sammen med måleapparat og GPS-signal fra satelitterne for at få så nøjagtige målinger af landskabet som muligt. Træbeklædningen er kun til pynt.
Tipvognsbanen
Tipvognsbanen går som et spor i landskabet fra Ferring til Trans, nogle gange på en dæmning, nogle gange i en nedgravning. Den var i brug fra 1918 til omkring 1950. Banen blev brugt, når man skulle køre de tunge betonblokke fra støbepladsen op på klinten, så de kunne hejses ned på stranden. Banen fortsatte fra Ferring nordpå til Vejlby Station. På den måde kunne man omlæsse byggematerialer fra Lemvig-Thyborønbanens spor til Vandbygningsvæsenets.
De røde huse
Vandbygningsvæsenets arbejdsplads i Ferring blev anlagt omkring 1909, da man gik i gang med at bygge høfder fra A og sydpå. I de røde huse var der remise, smedeværksted og kontor. Omkring 1980 var der 16 mand på pladsen; de stod for plantning af helme, arbejder i land med sandfodring, etablering af skråninger, kontrol af vandstand og meget andet arbejde uden navn. Pladsen blev lukket i 2005. Nu skal alle opgaver udliciteres.
Støbeplads – lige syd for De røde huse.
På støbepladsen kunne der være mere end hundrede mand i aktivitet; det var hårdt arbejde at blande cement med håndkraft. Børsterne var kraftige mandfolk, der både tålte vejrliget, de tunge løft, et primitivt husly, en grov spøg og en tår over tørsten. De flyttede rundt efter opgaverne, når der skulle bygges høfder eller anlægges jernbane. Nogle af dem var kloge folk, der kunne lide det frie liv, eller som var faldet lidt ud over kanten.
Ferring Kirke og kirkegård
Ferring Kirke er mærkelig – hvorfor er selve hovedskibet bygget af små marksten, ikke af granitkvadre som alle andre kirker i Vestjylland? Var der en træbygning så længe, at man havde brugt alle de store sten, der var på egnen? Var der kun sten nok til koret, som er kirkens fineste rum? Kirkegården er også mærkelig, men det er der en helt naturlig forklaring på. Blæsten svider al beplantning, derfor er der hvide stakitter i stedet for hække.
Bovbjerg Badehotel
Noget så underligt som at bade i havet for fornøjelsens skyld var en forlystelse, som byboer fandt på omkring 1900. Kunstmaler og kroejer Kristen Bjerre byggede i 1901 et flot badehotel, som få år senere fik både sal og tårn. På verandaen mødtes kunstnere og borgere med sans for naturens skønhed og vælde, naturligvis især om sommeren. I 1983 blev bygningen revet ned, og i stedet kom der noget andet, altid lukket af en eller anden sær grund.
Jens Søndergaards Museum
I 1928 kom maleren Jens Søndergaard til Bovbjerg første gang. Han blev så begejstret for landskabet og lyset, at han købte sig et sommerhus i Ferring By og byggede atelier med udsigt over sit yndlingsmotiv – havet. I 1958 åbnede Jens Søndergaards Museum med en stor samling malerier, der på en meget fin måde uddyber ens oplevelse af havet, bølgerne, himlens skiftende lys og menneskers lidenhed i det store landskab.
Mod Nordøst
Oldtidshøjene på Hygum Bakke
På bakkekammen længst borte mod nordøst ligger en flot række oldtidshøje. De er bygget i Bronzealderen for 3-4.000 år siden. Det var gravhøje, og de skulle helst ligge, så man lagde mærke til dem, enten langs vejforløb eller på høje steder i landskabet. Sognet har navn efter højene, det betyder ”bebyggelsen ved højene”.
Mod Øst
Gammel Damsgård
Lige øst for fyret ligger en gammel gård med en stor lagerbygning med mærkelige skorstene. Det er Gammel Damsgård. I 1700-tallet var det en lille herregård, senere var det en stor bondegård. I den store lagerbygning har Thise Mejeri et ostelager. Her lagrer man en helt særlig ost, Vesterhavsosten. Den smager salt og anderledes end alle andre danske oste, fordi den bliver lagret lige her i den salte blæst.
TDC-mast
Den høje stålmast i fyrets nordlige have tilhører TDC. Den bruges til kystradiotjeneste – det der tidligere hed Lyngby Radio. Den lytter på en international nødfrekvens, og man kan kalde den ude fra havet, hvis man behøver søassistence, informationer om havne eller har brug for at komme i forbindelse med folk i land.
Mod Sydøst
Vindmøllerne på Høvsøre
Om natten er det ikke bare fyret, der blinker. Det gør de fem 150 meter høje vindmøller ved Nissum Fjord også. Møllerne i Risøs testcenter på Høvsøre stod færdige i 2002, og dengang var der et voldsomt blinkende lys på de høje afmærkningsstandere, der skulle advare flytrafikken om møllevingerne. Heldigvis er det blevet dæmpet lidt, selv om det stadig forstyrrer oplevelsen af den mørke stjernehimmel.
Mod Syd
Stien fra Bovbjerg til Trans
Stien følger den gamle tipvognsbane fra Ferring til Trans. Engang gik der en vej vest for den, men den er faldet i havet. I én af kløfterne lige syd for fyret kan man stadig se rester af cementgulvet og en planke stikke ud af skrænten; her har der engang ligget et hus.
Tomten af Vester Norsgaard
Syd for den anden sø fra fyret (den største) er jorden lidt ujævn, og der ligger flere store sten. Det er tomten af Vester Norsgård, som måtte flyttes, da gårdens marker forsvandt i havet. Om foråret er søen fuld af vandranunkler med fine hvide blomster. Digesvalerne jager insekter over søen. De bor i redehuller øverst i Bovbjergklinten, gravet 60-80 cm ind i leret.
Tyskernes løbegrave
De zigzagformede gange i grønsværen vest for stien mellem fyret og Trans Kirke stammer fra tyskernes besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Det er løbegange, der forbandt de forskellige militære anlæg, fx kanonstillinger.
Dybe Å med høfderne
Ved Dybeå er der forsvundet rigtigt meget land. Det gik helt galt, efter at man havde bygget Høfde K syd for Trans Kirke i 1937; strømmen skærer nemlig altid ind syd for høfden, mens den lægger sand til nord for. Bare fra 1938 til 1943 rykkede skrænten nord for ådalen omkring 50 meter ind. Når det stormede, piskede vandet ind i soveværelset i et af de små huse, der lå her ved ådalen, og det føg ind i køkkenet, så maden blev fyldt med sand. Det hjalp, da der blev bygget høfder i 1959-1961, men husene måtte flyttes væk.
Bøvling Klit med gåsetræk m.v.
Hvert år samles tusindvis af bramgæs og kortnæbbede gæs på Bøvling Klit. Særlig morgen og aften kan man se dem trække i lange kiler over himlen, mens de ”snakker” med hinanden. De er på vej fra den hollandske marsk til de arktiske egne. De spiser sig fede på de store strandenge ved Nissum Fjord og Vest Stadil Fjord hvert forår, inden de tager turen nordpå. De stærkeste gæs kan flyve herfra til Nordøstgrønland på omkring fire døgn.
Mod Vest
Hesthøj og Kongestenen
Lige neden for fyrtårnet mod vest ligger der en stor gravhøj fra Bronzealderen. I kanten af den er der en mindesten for kong Frederik den Sjettes besøg på Bovbjerg 1826 og 1830. Han var kommet for at se, hvordan havet var begyndt at æde af den høje klint, efter at et par stormfloder i 1825 havde slået hul på landtangen vest for Limfjorden. Kunne staten gøre noget for at hjælpe?
Bovbjerg Klint
Fra fyrets top kan man ikke se, at Bovbjergklinten her falder 40 meter brat ned mod stranden. Men man ser tydeligt, at den strækker sig helt fra Ferring By til syd for Trans Kirke som en stor krum flade. Læg mærke til de øst-vestgående ”bølger” på landskabet nord for fyret; de er skabt af gletchere, der skubbede rundt med jord og sten i sidste istid. Hvis man går ned på stranden, kan man se de tilsvarende foldninger i klinten under fyret.
Afstand fra fyret til skrænten
Da Bovbjerg Fyr blev bygget i 1877, var der 251 meter til kanten af skrænten. Siden er der forsvundet omkring 120 meter. Det hjalp, da der blev bygget høfder ud for Bovbjerg i årene 1909 til 1937. Går vi tilbage til 1840, gik kysten omkring en halv kilometer længere ud. Hvor der nu er hav, var der altså gårde og marker, hvor køerne græssede.
Over havet mod nord, vest og syd
Skibe på havet
Langt ude på havet sejler de store containerskibe i international trafik. De har moderne navigationsudstyr og behøver ikke Bovbjerg Fyr for at finde vej. Der er også mange krydstogtskibe, hvor man holder glade fester og sender balloner op, der senere flyder på stranden. Tættere på kysten går fiskekutterne fra Thyborøn og Thorsminde – eller måske det skib, som Kystdirektoratet bruger til sandfodring af kysten. Om sommeren kommer der store tyske, hollandske og norske lystsejlere forbi.
Sandpumper ssejler forbi en sommeraften.