Vandre- og cykelture, og andre fritidsaktiviteter.
Bovbjerg byder på gode muligheder for vandreture. Det gamle tipvognsspor der løber langs toppen af klinten fra Ferring til Bovbjerg Fyr, byder på en fantastisk udsigt ud over Vesterhavet og ind over den flade lerede landbrugsjord. Sydpå fra Bovbjerg mod Trans har fortsættelsen af sporet fået fin asfaltbelægning, som gør den velegnet til cykelsti. Såvel i Ferring, som i Trans og ved Bovbjerg Fyr er der trapper til stranden, og vælger man at følge stranden langs

Bovbjergklinten bliver man belønnet med et tværsnit af det morænelandskab, som blev dannet under sidste istid. Vil du vide mere om Bovbjerg klint, så klik her
Det er meget populært at fiske fra høfderne.

Cykelruter fra Bovbjerg
Der er mange muligheder for gode cykelture omkring Bovbjerg. De tre ruter som er beskrevet her, har Bovbjerg Fyr som udgangspunkt, men du kan naturligvis også cykle den modsatte vej eller kombinere de tre ruter.
Ruterne er på mellem 15 og 25 km og vil kunne cykles på 1-2 timer. Vil du se nærmere på nogle af de nævnte seværdigheder undervejs, må du beregne ekstra tid til det.
Læs beskrivelserne inden du cykler ud og tag en udskrift med på turen.
Beskrivelserne er udarbejdet for Bovbjerg Fyr af Karl Bencke, Dansk Cyklist Forbund, Lemvig afdeling. DCF-Lemvig giver dig gerne svar på spørgsmål om cykelture i Lemvigområdet - se hjemmesiden www.dcfafd.dk/lemvig.
Cykelruter:
Bovbjerg - Thyborøn
Bovbjerg - Torsminde
Bovbjerg - Lemvig 1 & 2



