Sitemap32 Dansk flag | GB flag | DE flag |

Kunstudstillinger
 
 

 

 

Kunstudstillinger

Kunstudvalgets primære arbejde er at stå for kontakten til de kunstnere, der ønsker at udstille på fyret. Dels er dette et opsøgende arbejde, hvor gruppen henvender sig til enkeltkunstnere eller sammenslutninger med det formål at etablere en udstilling, men det er også et arbejde med de henvendelser, som kunstnere eller grupper retter til udvalget.

Man bestræber sig på at lave brede udstillinger, hvor de fleste kunstarter repræsenteres. Det vil sige, at man ikke blot sorterer i de forskellige henvendelser for at opfylde nævnte formål, men man tager også selv initiativ til at lave specielle udstillinger, hvor en enkelt kunstner eller en kunstsammenslutning/kunstgruppe inviteres, således at disse råder over alle udstillingslokalerne på stedet.
Alle udstillinger sker dog på de samme betingelser. Der er en fast lejepris for det lokale, man udstiller i, pt. kr. 750 for en måned, ligesom der til fyret skal betales en kommission på 20 % af det beløb, man har solgt for i perioden.
Kunstudvalget står også for ferniseringen i forbindelse med de enkelte udstillinger, hvor man er vært ved et mindre traktement samt engagerer en person til at holde en åbningstale, ligesom der som regel vil være musikalsk underholdning.

fernisering
Udvalget bestræber sig primært på at vise kunsten fra det nordvestjyske, men én gang årligt søges gennemført et større arrangement, som involverer en kendt kunstner fra ind- eller udland, og hvor man eventuelt samarbejder med andre udvalg på fyret.

Kunstnere, der ønsker at udstille, kan henvende sig til www.bovbjergfyr.dk, der så videreformidler til kunstudvalget.  Man vil også være behjælpelig med ophængning m.v.

Se aktuel og kommende kunstudstillinger her.