Fyrets historie

Bovbjerg Fyr blev tændt første gang den 30. december 1877 ved solnedgang. Det lyser stadig med to blink tæt efter hinanden inden for 15 sekunder. Siden 1978 er lyset blevet styret automatisk fra Fornæs Fyr ved Grenå. På Bovbjerg er der langt mellem husene, og der bliver rigtigt mørkt, når solen er gået ned. Så er det en fin oplevelse at se fyret tændes og sende sine blink ud over havet og landskabet under den store stjernehimmel.
Fyret blev bygget ved Bovbjergs højeste punkt, omkring 40 m over havet. Det blev kalket rødt, for at søfolkene ikke skulle forveksle det med kirketårnene i Ferring og Trans, der indtil da havde fungeret som de eneste sømærker på denne del af kysten. Selve bygningen er et godt eksempel på periodens gedigne håndværk, og den store linse er den originale fra 1877. Fyret er bygget af fyringeniør C.F. Grove, der i øvrigt også tog initiativet til høfdebyggeriet på kysten.

Bovbjerg Fyr er et anduvningsfyr. Det betyder, at det skal vejlede skibe, der er på vej ude på havet, men som nærmer sig land. I dag har skibene moderne navigationsudstyr og behøver ikke fyrtårnene, men de får lov at lyse som en ekstra sikkerhed – og søfolkene kigger efter dem som venner, der hilsner én velkommen undervejs. Bovbjerg Fyr indgår i en kæde af fyr, som angiver kursen for skibe, der skal fra Nordsøen ind gennem Kattegat. Det er et smal og strømfyldt farvand, som tidligere var meget frygtet af søfolk. Derfor blev der gennem tiden bygget en række fyr på den danske vestkyst – blandt andet Bovbjerg (1877), Hanstholm (1843), Hirtshals (1863) og Skagen (1627, 1747 1858), og i Norge var det vigtigste Lindesnes Fyr (1656, 1725, 1854) på Norges sydspids. De havde alle sammen en forskellig måde at blinke på, så det var let at kende forskel. Da Bovbjerg Fyr blev bygget, var der ingen fyrtårne på den jyske vestkyst fra List (på øen Sild’s nordspids) til Hanstholm – en strækning på omkring 200 km.

Skibene lagde kursen ud fra fyrskibe og fyrtårne, som de passerede på vej gennem Den engelske Kanal, og herfra satte man kompaskursen efter Lindesnes Fyr. Hvis det var østlige og sydøstlige vinde, kunne man sigte efter Hanstholm Fyr uden fare for at blive drevet ind mod kysten. Det var her Bovbjerg Fyr kom ind som en advarsel om, at man havde fået afdrift på grund af de stærke strømme i Nordsøen, og derfor stod i fare for at komme for tæt på ”Jernkysten”, som den jyske vestkyst blev kaldt i lodsbøgerne.

Personale
På Bovbjerg Fyr var der tre ansatte, fyrmesteren og to fyrassistenter. De boede med deres familier i de to huse, der stadig ligger på hver sin side af gårdpladsen. Fyrpersonalet var statens tjenestemænd, de gik med uniform og kasket, og de skulle skrive alting ned i store protokoller og holde god orden på alt. Det var et ansvarsfuldt arbejde, og en fyrmester var en højtstående person på egnen. Hvis man passede sit arbejde godt, kunne man blive forfremmet fra 2. assistent til 1. assistent og derefter til fyrmester – og som fyrmester havde man mulighed for at avancere til større fyr, hvor man fik en højere løn.

Om fyrmester og fyrpassere i 1950'erne. læs her.
Mennesker omkring et Fyr: Artikel i Alt for Damerne 1958. læs her.

Fyrboligerne på Bovbjerg Fyr
I Sydhuset boede fyrmesteren i stueetagen. Der var højt til loftet, og plads til en standsmæssig bolig. Mod haven var der en glasveranda. Uden for verandadøren lå fyrmesterens have.
Ovenpå boede 1. assistenten med sin familie. Her var der knap så højt til loftet og mindre plads på grund af skråvæggene. Også han havde en have, øst for fyrmesterens.
I Sydhuset boede 2. assistenten i begge etager. Han havde dog ikke hele bygningen, for i østenden lå fyrmesterens vognport og et brændselsrum. Fra vognporten førte en trappe op til to små loftskamre i sydgavlen, og de hørte til fyrmesterboligen. 2. assistentens have lå nord for fyranlægget – et temmelig forblæst sted.

Der var sørget for, at fyrpersonalet hurtigt kunne komme i forbindelse med hinanden og med omverdenen. Fra tårnets vagtkammer helt oppe under lanternen var der telefonforbindelse til hver af de tre boliger, sådan at man kunne tale sammen både mellem boligerne og vagtkammeret og indbyrdes. I fyrmesterboligens bolig var der desuden en ”centraltelefon”, der havde forbindelse til telefoncentralen i Ferring, og en særlig ”redningstelefon”, der havde forbindelse til opsynsmanden ved Raketstationen i Ferring. Redningstelefonen havde også omstilling til vagtkammeret og kaldeklokke til den Nordre Fyrpasserbolig. Før telefonens tid var der talerør af metal, der førte fra vagtkammeret ned i fyrpersonalets soveværelser.

Fyrmestre på Bovbjerg Fyr

I 2010 er der udkommet en spændende bog, "Fyrmesteren", skrevet af antropologen Bodil Selmer. Den handler om fyrmester Heering. Her kan man læse om hans tid på Bovbjerg Fyr, og senere på Hanstholm Fyr. Der står også lidt om fyrmester Rasmussen. Bogen giver et godt indblik i livet på et fyrtårn.

Fyrmester Heering
Den første fyrmester ved Bovbjerg Fyr hed Chr.F.W. Heering. Han blev udnævnt 18. oktober 1877 og kom fra Hirtshals Fyr. Han var på Bovbjerg til den 27. Maj 1883, hvor han blev forflyttet til Hanstholm Fyr – ”en bedre lønnet Plads”. Han kom fra Fyn og var af fin familie, og de eneste jævnbyrdige i nabolaget var familien Kastberg på Herpinggård i Trans. De blev inviteret med til barnedåb sammen med proprietærer fra Fyn.

Fyrmester Rasmussen
Efter ham kom E. Rasmussen, der tiltrådte 1. juni 1883; han havde tidligere været bl.a. på Hanstholm Fyr. Ved sin fratrædelse 1. juni 1903 blev han tillagt karakter af Krigsråd med rang i 7. Klasse nr. 4. Han havde meget bredere forbindelse med omegnens befolkning, selv om en fyrmester hørte til blandt standspersonerne. I hans tid var der stadig landbrugsjord til fyret, og fyrmesteren havde to køer og et får samt naturligvis heste. Tildelingen af landbrugsjord var en del af lønnen, og det kunne gå an til præster og lærere, som ofte var født i landbostanden, men fyrpersonale var søfolk uden særlig landbrugsmæssig baggrund, og landbruget gav store tab. Heldigvis for fyrmester Rasmussen blev fyrets landbrugsjord solgt fra i 1899, og derefter blev hele lønnen udbetalt i penge.

Fyrmester Rude
Carl Rude blev fyrmester på Bovbjerg Fyr i 1903, hvor han fik overleveret fyret af den foregående fyrmester den 19. maj. Han tog sin afsked i 1916(?). Rude var en vildbasse, der havde ført et eventyrligt liv. Han var vant til kunstnerlivet, for han havde været fyrmester på Skagen og ven med malere som Krøyer og Ancher. På Bovbjerg blev han en god ven af maleren Niels Bjerre. I 1910 fortæller Bjerre i et brev: ”Det morsomste heroppe er i Grunden at besøge Fyrmesteren, og Kluge og jeg – for jeg har vel fortalt, at her ogsaa er en Maler, der hedder Kluge – gaar ogsaa tit derop. Da det nye Aar gik ind sad vi oppe hos ham i Vagtkammeret ved en Toddy. Fyrmesteren holdt en kort Tale og sagde Farvel til det gamle Aar, der skjønt det havde taget hans Kone, alligevel ikke havde været saa galt. Hvis 1910 ikke blev værre, skulde han F.gale mig ikke klage. Velkommen og Skaal!”.
Maleren Niels Bjerre tilbragte mange fornøjelige timer på Bovbjerg Fyr sammen med Rude. I 1913 købte de i fællesskab et gammelt fiskerhus i Vejlby. Her boede Niels Bjerre, tegneren Eigil Petersen og den norske maler Th. Laureng. Der blev holdt utallige lystige lag med fyrmester Rude og andre gode venner. Det fortælles, at Harboøretoget på sin vej tæt forbi huset kastede proviant af, særlig brændevin, og på store dage vendte beboerne Klithusets navnebræt om. Det stammede fra et strandet skib, og nu kom skibets navn frem, Victoria. Så vidste alle, at der var udsigt til en god fest for venner af huset. Navnebrættet fra Victoria har givet navn til den lille station på Lemvig-Thyborønbanen, Victoria Street Station.
I 1909 malede Niels Bjerre et portræt af fyrmester Carl Rude med det imponerende todelte skæg.

Hvem ved noget om fyrmestre på Bovbjerg Fyr?
Desværre ved vi endnu ikke så meget om senere fyrmestre, men her er et navnene på et par af dem. Fyrmester H.M. Lauridsen, afskediget 1952.
Fyrmester Herman Hermansen, ansat 1952.
Hvis du ved noget om fyrmestre på Bovbjerg fyr, så vil vi gerne høre om det. (link til mail)

Fyrassistenter
Fyrassistenterne skiftede tit. De stræbsomme ville gerne forfremmes og ende som fyrmestre på de mest attraktive fyr. Andre havde problemer med det isolerede liv og det strenge arbejde og slog sig på flasken. I reglen kom de udefra og vidste, at de godt kunne blive forflyttede uden videre. Fyrassistenterne Kai Agerskov og Svend Hansen, der kom til Bovbjerg i 1880erne, blev begge fyrmestre, Agerskov på Hirtsholmene og Hansen på Røsnæs ved Kalundborg. Enkelte var dog mere rodfæstede, for eksempel 2. assistent Jesper Nederby, der havde været husmand i Trans, men sikkert gjort sin værnepligt i flåden. Jesper Nederby og hans kone kom sammen med andre folk fra de små ejendomme i Trans og Ferring og har følt sig hjemme på egnen.
Hvis du ved noget om fyrassistenter på Bovbjerg Fyr, så vil vi gerne høre om det. (Link til mail)

Arbejdsopgaver
Fyrpersonalet skulle først og fremmest kontrollere, at fyrlyset fungerede upåklageligt. Fyrvæsenet krævede, at alt apparatur var vel vedligeholdt, at der var orden og renlighed overalt, og at tonen og forholdet mellem personalet var tilfredsstillende. Som der stod i den lille røde bog, ”Instruktioner for Tjenesten ved Landfyr med stadig Vagt”: ”Mangel på fordragelighed vil kunne medføre forflyttelse”. Alt, hvad man observerede eller i det hele taget foretog sig af arbejdsopgaver skulle indføres akkurat i journaler og indberetninger til Fyrvæsenets leder, ingeniør C.F. Grove.
Vagttjenesten var det vigtigste arbejde på fyret. Der skulle være en mand på nattevagt i vagtkammeret oppe i fyret hver nat, så længe fyret var tændt. Vagterne blev delt mellem personalet, sådan at en nattevagt ikke oversteg 6 timer, og at ingen fik samme vagt to døgn i træk. Man skulle holde sig vågen og huske at føre tjenesterapporten, før man gik fra vagt. Om dagen var der vagtarbejde med at holde fyrapparat og lanterneruder i orden, og også her skulle alt arbejde føres ind rubrikkerne i tjenesterapporten.
Ud over den egentlige fyrtjeneste skulle fyrpersonalet udføre en lang række andre opgaver: holde udkig efter skibe og alarmere redningsvæsenet, hvis et skib så ud til at være i havsnød og bistå ved strandinger, hvis det var nødvendigt. Også her skulle der skrives indberetninger. Flaget skulle hejses op og tages ned på de reglementerede tider (og hvis det blæste, skulle man huske at bruge et gammelt flag), der skulle holdes udkigs- og issignaltjeneste, indrapporteres ismeldinger, vejrobservationer, iagttagelser over fuglefald til Zoologisk Museum osv.
Hvis der kom fremmede, som ville have adgang til fyret, så kunne personalet vise rundt og opkræve betaling i overensstemmelse med ”Almindelige Regler for Fremmedbesøg ved Fyretablissementer”. Også her skulle der føres skema over besøgende og betaling, og de besøgende skulle indskrive sig i fyrets fremmedbog. De måtte ikke medtage stokke, paraplyer eller vådt overtøj, ryge tobak eller tage hunde med – og de skulle tørre fødderne på måtten.
En meget stor del af arbejdet på et fyr bestod altså i at føre journaler og skrive indberetninger om alt, hvad der indtraf på og omkring fyret, hvem der gjorde hvilket arbejde, hvad der var blevet forbrugt af midler til renholdelse af linsen – alt til mindste detalje.
Hvis fyrmester Rude havde indberettet, at han havde haft gæster til toddy oppe i vagtkammeret nytårsaften, så var han helt sikkert blevet fyret.